Jeg dør! Mangel på underholdning! SOS (Pjevs)

Dato : 8. januar 2011
Årstid : Vinter.
Dag : søndag
Vejr : Køligt
Sted: Lossepladsen
Tid : 15:13
Omgivelser : Ødelagte biler, skraldespande og sovende katte der nyder at der ikke er noget at lave.


Diablo lå på toppen af en skrottet bil, og gnaskede de sidste rester af et fiskeben han havde brugt det meste af formiddagen på at skaffe. Han slikkede sig om munden, og hoppede elegant ned fra bilen og landede på alle fire med et lille ’bump’.

Nu hvor han havde stillet sin sult, var det på tide med noget underholdning.. selvom lossepladsen normalt var mødestedet for de fleste.. tja så virkede der meget sløvt i dag. Med et opgivende suk gik han ned og nappede en af de sovende katte i halen. ”Hey Blackie? Har du tænkt dig at sove dagen væk?” spurgte han. Den sorte hankat vendte ryggen til ham og mumlede træt ”mmh.. ikke nu diablo, jeg var oppe hele natten og give koncert.. åh de elskede os..”

*Hm, han rabler..* tænkte Diablo. Ingen kunne lide Blackies såkaldte ’band’.. ingen i det havde musisk talent. Han gik hen imod bilen og overvejede selv at tage sig en på øjet..

Pjevs kom snigende ind på lossepladsen. Han holdt vagtsomt udkig efter farer eller spænende eventyr. han var lige kommet ud fra under en bil, da ha fik øje på de mange sovende katte og Diablo. han stoppede lamslået op, aldrig før havde han set så mange katte på et sted. *Måske er de også hjemløse, frie katte! ... men så mange?". Pjevs havde aldrig i sit liv forestillet sig at der ville være så mange andre strejfere.

Diablo stoppede op, da hans øje opfangede en bevægelse. Han så undrende i retningen af det orange glimt og kiggede lidt på Pjevs. ”Hmm?” mumlede han og gik hen imod ham ”hey stump?” sagde han og lagde hovedet let på skrå ”hvad laver du her?”

Pjevs trak sig forskrækket tilbage; men så kom han i tanke om at han var en vildkat nu, og vildkatte var jo ikke bange for noget ... vel? han kravlede lidt frem igen, "Jeg strejfer bare lidt rundt" sagde han og forsøgte at lyde selvsikker.

”Mhm, er du ikke lidt for lille til det?” spurgte Diablo og betragtede ham lidt.. ”jeg har ikke set dig før, er du her fra byen?” han gik lidt rundt om ham, og tænkte om der var nogle af de hunkatte han kendte der for nylig havde fået unger. Sådan inde for de sidste par måneder.. han gav op, han kunne ikke huske så langt tilbage.. selv hvis han havde set drengen før, ville det ikke ringe en klokke.

Pjevs rystede irriteret på hovedet, "nej jeg er ej! Jeg er en vildkat og jeg er ligestukket af hjemmefra" sagde han stolt, "Jeg er fra ..." han var faktisk ikke sikker, "... et hus".

Diablo så lidt overrasket på Pjevs. Han lagde hovedet lidt på skrå og så vurderende på ham ”du er stukket af…” sagde han lidt mistroisk ”stump, du ser ikke ud som om det er ret mange dage siden dine øjne skiftede farve.. hvorfor er du stukket af??”

Pjevs fnøs irriteret og prøvede at gøre sig større, "jeg gad bare ikke være en huskat mere ..." sagde han og så lidt den anden vej. "Desuden så er jeg altså ikke nogen lille killing mere, nå!" sagde han og drejede hovedet tilbage, så han kunne stirrer olmt på ham.

”Hm.. du har i hvert fald attitude.. det er godt, det skal man bruge hvis man vil klare sig som en rigtig vildkat” sagde Diablo og blinkede til ham. ”Hvor er gammel er du egentlig stump, det virker lidt tidligt at finde ud af man ikke er huskat”

Pjevs blev helt stolt over den uventede ros, og han rettede sig lidt mere op, "Jeg er ... 4 1/2 måneder" sagde han med en smule stolthed i stemmen, "og jeg har altid vidst jeg ikke gad være huskat, man må jo ingenting!".

”Hm, kommer du fra en familie med børn?” spurgte Diablo og lagde sig ned. Han betragtede Pjevs, og kunne ikke lade være med at smile.. han mindede ham om sig selv i den alder.. det var nu tider. Men dengang havde barnet holdt på ham.. faktisk holdt de på de fleste katte.

Pjevs rystede på hovedet, "Nej ingen børn, og desuden skulle jeg flytte ... med nogle gamle folk til et eller andet sted langt væk" han viftede irriteret med halen ved tanken.

Diablo nikkede lidt ”hm, ja ok.. det lyder ikke ligefrem som det mest fantastiske hjem.. så du nægtede, stak af og besluttede at du ville stå på egne ben? Selvom du ikke engang er fyldt et år endnu?”

"jeps" sagde han og pustede sig stolt op, "jeg kan nemlig sagtens klarer mig alene, ja jeg kan" sagde han med med et tilfredst smil. "jeg er god til at springe og jeg er meget opmærksom!"

”Mhm… er du stærk?” spurgte Diablo og betragtede ham med nysgerrige øjne. Den lille fyr havde i hvert fald selvtilliden i orden. Hvis nu bare det var nok.. han måtte nok få arrangeret et sted her på lossepladsen til ham..

Pjevs tænkte lidt over det ... han var nu egentligt nok mere hurtig end stærk, "tjo ... ikke sådan rigtigt ..." sagde han lidt tøvende, "men jeg er hurtig!"

”Hm.. det er også det vigtigste” sagde Diablo anerkendende.. styrke kunne kun bruges så længe det galt kamp imod andre katte.. men hurtighed, især for en på stumpens alder, ville være nødvendig i forhold til hunde eller mennesker. ”Sig mig.. hvad er dit navn?” spurgte han.

Pjevs nikkede, han var meget enig med den anden kat, hurtighed var klart bedst. hans stolthed blegnede dog lidt, da der blev spurgt ind til hans navn, han havde aldrig været særlig glad for det, "øh ... pjevs" mumlede han.

Diablo trak på smilebåndet, og prøvede for alt i verden på ikke at grine. Han brugte sit bedste pokerface, og håbede ikke man kunne se at han fandt det underholdende. ”Pjevs siger du?” spurgte han og så tænksom ud ”tja, det navn har i hvert fald personlighed.. klassisk kattenavn, det er godt.. de lidt mere fansy navne, de kan nemt skabe uønsket opmærksomhed.. fx! En af lossepladsens sejeste katte.. han hedder bare kat” Diablo grinede lidt ved tanken ”hans ejer havde den overbevisning, at der ikke var nogen grund til at give et kæledyr et navn, hvis det alligevel ikke kom når han kaldte.. og tja, kat beholdte det”

"tjo ..." sagde han en smule usikkert, "det kunne vel godt være værre ... men det er stadig et dumt navn" mukkede han. Pjevs var dog glad for at den store kat ikke havde grinet af ham, det fik ham til at føle sig en smule mere tryg. "men ... øh, hvad hedder du?" spurgte han nysgerrigt.

”Jeg synes ikke det er et dumt navn” sagde Diablo og puffede til ham. ”Hvis du skal klare dig i byen, så skal du være stolt af hvem du er.. sige dit navn med rolig stemme og selvtillid..” han smilede til ham ”mit navn er Diablo”

Pjevs så med beundring på Diablo, det var sådan en som ham han gerne ville blive en dag. "Det er nemt nok for dig at sig, med et navn som Diablo!" udbrød han en anelse misundelig; men han kunne dog ikke lade vær med at sige sit eget navn højt inde i hovedet *Pjevs!*.

”Det er ikke navnet der skaber katten, det er katten der skaber navnet.. hvis du gør det ordentligt her, så kan Pjevs blive et af de navne som folk vil have respekt for..” Diablo smilede ned til ham. Det var nu sjovt med sådan en lille en, men han kunne godt lide ham. Han havde udstråling og kampgejst.

Pjevs smilede henrykt, tænk at Pjevs virkelig kunne blive et navn nogen ville have respekt for! "det vil jeg gøre" sagde han ivrigt, han skulle nok blive en sej vildkat en dag!

Diablo smilede "det var godt Pjevs" sagde han, og sørgede for at bruge hans rigtige navn. Knægten skulle lærer at navnet var vigtigt.. selvom han nok valgte at skifte det engang når han var blevet voksen. Al fin snak om navne til side, han havde aldrig mødt en voksen kat med det navn.