Arg ligner en sneboldt (åbent for alle der lyster)

Dato : 14 Januar...
Dag : Onsdag
Vejr : blæsende og en smule koldt rundt omkring ligger der sne.
Sted : Villakvateret
Tid : 20:30
Omgivelser : der er faktisk meget tomt og der er ingen.

Vejret havde været meget vildt og det var lang tid siden hun havde været ude, sneen hang til hendes pels som burrer planter, den plante som altid hænger fast i en om sommeren når man går i højt græs eller krat og det irrterende hende en smule, men hun havde trængt til at slippe for ayas vræl og tiggen. Hun kunne ikke holde det ud, hun følte sig heldig hun kunne gå og komme som det passede hende. Hun var faktisk på vej hjem nu måtte den skrigballon være gået i seng. Hun smuttede over vejen, men stoppede brat op idet hun hørte stemmer bag hende, først var hun ikke helt sikker på at den kom fra den retning hun først havde troet, men den kom tættere. Hun fór ind i en busk for at gemme sig. Hun ville ikke spottes af fremmede og især ikke hvis det var andre mennesker. Hun savnede Lydia hendes første menneske og hendes eneste rigtige ven. Det var Lydia der givet hende varme, da hendes eneste anden chance var aflivning da hendes mors ejer ikke kunne beholde hende. Hun følte sig lettere skuffet den dag Lydia havde forladt hende for altid.
Hun trykkede sig længere ned til jorden idet et menneske par kom rundt om hjørnet, hun havde ikke regnet med der at ville komme nogen overhovedet, men parret lagde heldigvis ikke mærke til hende. En kold vind fik hækken til at bevæge sig idet hun forsigtigt trådte ud af den. Hun gispede svagt idet hun fik set sig i en vandpyt af vand fra smeltet sne.
Det kunne ikke passe hun lignede en sneboldt. Hun gav sig til at ryste sig heftigt, hun ville bestemt ikke gå rundt ligne sneboldt tænk hvis hun mødte nogen på vej hjem, nej så ville hun heller død.

Pjevs kom forsigtigt gående hen ad gaden, mens han kiggede sig omkring. Han vidste godt det kunne være risikabelt at bevæge sig rundt så tæt på huse; men han var blevet så nysgerrig da han var her den anden dag sammen med Diablo. Der var sne, hvilket gjorde ham endnu mere nysgerrig, og også¨en smule begejstret. Engang imellem sprang han over i snedriverne og rullede sig rundt, sneen var sjov.

Zantanna rystede sig stadig, men stoppede idet hun fik øje på det der måtte være en killing. Hun betragtede den mindre kat, den så ud til at have det sjovt, hun gjorde ikke opmærksom på sig selv, men betragtede den legesyge killing. Hun sukkede svagt imens hun igen rystede sig, al den sne var ikke godt for hendes, men der var vel godt at der nogen som morede sig. Hun kunne ikke lade være med at betragtede den, sådan som den sprang over de kæmpedriver. Hun løftede svagt porten og skulle lige til gøre opmærksom på sig selv, men fotrød satte porten på jorden. Killingen skulle have love til lege. Hun løftede igen porten og lod sin tunge glide henover den hun gned porten imod sit hoved.

Pjevs holdt en kort pause fra at lege og kiggede sig omkring, han var meget imponeret af de store huse med de store haver, han fik lyst til, at kravle ind i et af dem; men Diablo havde jo sagt, at det var for farligt. Mens han fascinerede så på omgivelserne, fik han øje på noget orange, en kat! han stoppede helt op, og stirrede stift på den, "hej ... er du en huskat??".

Idet første stykke tid lod hun bare som ingenting, men rettede hun sit blik imod den lille killing, hendes blik var ikke koldt, men strengt som skolelærinde som satte sin elev på plads. Et fnøs slap hendes læber og så kom hun tanke om at det måske bare var fordi den var nysrrig. Hun starkte sig smule " hvad tror du?" spurgte hun inden hun igen gav sig til at gøre sin pels ren, Zantanna var meget forfænglig huskat, men vis nogen sagde det til hendeblev hun sur og havde slet ikke lyst til at snakke med den kat eller for den sags skyld et menneske. Hun havde før gemt sig under en seng i flere dage bare fordi hendes nye ejer havde sagt til at hun var en forfænglig huskat.
Hun kiggede afventende på hvad den lille killing ville svare, men den ville nok bare tage det som fornærmelse at hun ikke selv svarede på spørgsmålet, men for hende var det indlysende at denne killing enten var vild eller prøvede på at være det. Hun satte sig til sidst med noget besvær ned sneen, som med det samme klæbede sig fast til den lange pels.

Mayfic krøb ud af sin kattelem og strakte sig i sneen.
Hendes sorte ører vippede ved lyden af en eller to andre katte.
Hvem kunne det være? Og hvad for slags katte var de? Huskat eller vildkat?
Eller måske var der en af hver slags? Måske... Måske ikke...
Maryfic hoppede ned fra den lille trappe hun stod på og ned i sneen. Dens kolde gulv ramte hendes sarte poter som et koldt lyn.
Hun sprang hvæsende tilbage. Den cremefarvede pels bølgede ved den pludselige bevægelse.

hårene på pjevs ryg rejste sig, s han så større og mere farlig ud, eller det var i hvert fald meningen, "altså ... du er her i området ... og din pels er fin og ren ... så du er jo nok en huskat" sagde han så en smule usikkert, man kunne jo aldrig vide. Han drejede hurtigt hovedet da han hørte et hvæs, og stirrede på den nytilkomne kat.

Zantanna morede sig over kllingen og kunne næsten ikke holde det inde, et svagt fnis unslap hendes læber hun rejste sig og begyndte gå hen imod ham. Hun løftede svagt hendes porte og puffede ganske forsigtigt til ham " uha en farlig vildkat" hun satte sig og så retningen af der hvor pjevs kiggede, men kunne ikke få øje på noget, måske var det fordi hun ikke kiggede særlig godt efter.