Faret vild (Åben for alle(Fortsættelse på "En gåtur med overraskelser")

Tid: Søndag den 9. januar 2012, ved middagstid.
Sted: Ved indgangen til byen.

*Et sted i den insektbefængte, CO2-forpestede by, fyldt med gamle røde smadderkasser, som ikke er blevet vasket siden den første dag efter de er blevet købt fra en eller åndsforladt brugtbilsforhandler; står jeg nu og ønskede jeg var helt alene. Men ak, man får ikke altid alting man vil have. For ved siden af mig stod der er kat, men ikke bare hvilken som helst kat, nej. Det skulle lige være hende ikke? Tyra. Men man må jo få det bedste ud af det man har ikke?*
En nervøs latter trak sig op af Charlies stemmebånd, den var som visne blade der raslede i den bidende efterårsvind, undtagen, at det ikke var efterår. "Øv."

Tyra så sig omkring, mon der var en fiskerhandler i nærheden? det kunne være rart med noget tun, eller måske laks? Eller en hviken som helst anden fisk nu hun tænkte over det. Hendes tanker blev afbrudt af Charlies øv, "hvad sidder du nu og brokker dig over? spurgte hun med et irriteret vift med halen, "kan du ikke gøre dig lidt nyttig og se om du kan finde nogle fisk?" vrissede hun. Af alle katte hun kun være blevet væk sammen med skulle det absolut være ham ... *suk*

Charlie skulle til at hvæse af hende så højt han kunne, men noget holdt ham tilbage, men han var ikke sikker på hvad det var.

*Nyttigt! Gøre noget nyttigt! Jeg ville hellere have at hun gjorde noget nyttigt for en gangs skyld! Alt hun har gjort indtil videre er bare at brokke sig og skabe sig! Og så siger hun at jeg brokker mig! Hvor irriterende har man lov at være?!*


"Jo.", mukkede han. Og stak næsen i vejret, måske hvis man gik længere ind i byen ville man finde noget. "Hvor sulten er du?" spurgte han så selvtilfredst.

Tyra overvejede alvorsfuldt spørgsmålet, "jo ... jeg kunne da godt spise en bid fisk eller to; men det er nok heller ikke sådan at jeg dør i løbet af de næste par timer" konkluderede hun efter at have lyttet til sin mave i noget tid. "det vil altså sige vi kan gå på jagt efter noget at spise?" spurgte hun håbefuldt, der måtte være noget godt herinde et sted.

"Jaja. Men midt i en by, jeg ved godt vi ejer hele verden min det synes menneskene altså ikke. De kommer og tager til fange og sætter os ind på de dér...hvad er det de hedder?"

Tyra så småirriteret på ham, skulle han altid være sådan en bangebuks, "nej, de kigger på dit halsbånd eller dit øremærke og kører dig hjem ... det andet er en skrøne opfundet til at skræmme små killinger ..." sagde hun opgivende, og næsten helt sikker.

Og altid skulle hun være så uopmærksom.
"Nej for hvis du kigger godt efter har jeg ikke mit halsbånd på. Det tager jeg af når jeg går udenfor så det ikke bliver beskidt. Og at lade mig øremærke, så lavt vil jeg aldrig synke. Og det er ikke nogen skrøne de findes altså."

Tyre fnøs, "jamen så er du bare uheldig hva?" sagde hun spottende, "men hvis det virkelig er så vigtigt for dig, så kan vi da godt passe lidt på ..." sagde hun opgivende. "nå, lad os så finde noget at spise!" sagde hun og slikkede sig om munden.

Håret var begyndt stige en smule af ubehag. Havde den kat ingen følelser andet end selvtilfredshed og frustration? Måske ikke. Charlie ignorerede den Tyras spydige kommentarer, og satte tempoet lidt op. Han drejede til venstre ind mod gågaden. Den var stopfyldt med mennesker, det kun øgede Charlie ubehag.
Men som han gik længere ind i byens hovedgade, opfangede han en velkendt duft.

"Kan du dufte det?" sagde Charlie optimistisk og hårene sank igen.

Tyra fulgte efter Charlie, glad for han virkede til endelig at ville gøre noget fornuftigt. Hun opfangede også duften, og snusede ind, "ja, det kan jeg godt" sagde hun ivrigt, og satte farten op.

"Jeg tror der er noget lige i nærheden." sagde Charlie.
*Hvis jeg bare kunne slippe for alle de mennseker! De er i vejen*

Charlie fuglte den skarpe duft af fisk og følte sig egentlig meget godt tilfreds med sig selv. Nu hade han fundet fiskehandleren. Han kunne vist nok ikke se den, men han var sikker på det var en fiskehandler. Hvor skulle duften ellers komme fra?
Men han spurgte sig selv, hvordan man mon skulle få fat i byttet, skulle man risikere at blive jagtet og skadet, og fange den friske fisk for næsen af ekspidienten eller skulle man - Hans tanker stoppede dér, han havde ikke en Plan B og han var ikke sulten nok til at synke så dybt som at spise affald.

"Hvordan får vi fat i fisken?" spurgte han Tyra.

Tyra havde netop gået og tænkt over det samme, og var kommet frem til lidt de samme to løsninger som Charles. "Vi hopper da bare op og snupper den ... så aftaler bi et mødested eller noget og løber der hen?" foreslog hun.

Lidt længere fremme stod der en lille rødmalet forrentning, hvor der på et stort hvidt skilt stod, "Jensen's Fisk & Havdyr" malet med snørklede blå bogstaver.

"Der er den!" udbrød Charlie. Han drejede hovedet mod Tyra og sagde, "Ok på tre hopper vi begget op og tager noget og så løber vi i hver vores retning ok?"
Charlie ventede på et tegn på anerkendelse før han gik videre.

Tyra nikkede og gjorde sig klar til at springe. Hun slikkede sig forventningsfuldt om snuden. "hvor mødes vi?", spurgte hun, da hun pludselig kom i tanke om, at de ikke havde aftalt noget mødested.

Charlie så sig forvirret rundt.
"Øhhh...hvad med deroppe?", sagde Charlie og pegede op i luften med poten.
"Omme bag ved kirken." fortsatte han.

Tyra nikkede, "godt så, du tæller ned".

"Ok. På tre. Klar? Een...to...og TRE!" og idét sekund sprang Charlie op på forhandlerens handelsdisk, og sprang videre mod kølerdisken for at tage et stykke fisk, blev en stærk sømandsarm slynget mod ham. "Skrub af! Dumme kat!"

Tyra sprang samtidig med Charles, hun landede ved siden af ham, og da nogen langede ud efter ham, satte hun kløerne i armen. "skynd dig at få fisken! jeg holder dem hen!" råbte hun og hvæsede af mennesket.

Mennesket skreg og hev hurtigt armen til sig for at se til såret Tyra havde lavet. Imens mennesket var optaget af at tørre blod af sin arm, snuppede Charlie fisken og hoppede ud igen.
Et par andre mennesker havde set hele opgøret, men ingen hverken hjalp den forblødende mand eller forsøgte at stoppe Charlie fra at løbe væk med fisken, de stod bare og kiggede på en akavet måde uden at gøre noget. Charlie løb op af kirketrappen og om bagved Johanneshavn kirke, hvor de havde aftalt at mødes og dele byttet.

tyra skyndte sig væk fra manden, så snart han fjernede armen. Hun løb så hurtigt hun kunne efter Charlie ud af butikken. Inde i butikken var der nogen der rpbte op og nogen der vist lo, der var udbrudt en diskussion om, hvorvidt det kunne betale sig at jage kattene.

Charlie sad stille og ventede på Tyras ankomst, med fisken tæt på. Han tænkte på at holde fisken tilbage og forhandle om rettighederne til den Store Sandkasse, men han forudså at det nok ville ende i en kamp imellem dem, og hun ville vinde, hun var også blevet lidt tungere her på det seneste, tænkte Charlie.

//Undskyld ventetiden, jeg havde meget at se til de sidste par dage.//

Tyra gik hen til Charles, og kiggede anerkendende på fisken "en god fangst" sagde hun og slikkede sig om munden "skal vi spise?" foreslog hun; men ventede med at begynde, til han havde svaret.

//det er helt i orden ^^ og selv undskyld xD//

"Jo jo, bare tag for dig. Du er sikkert mere sulten end jeg er." sagde Charlie. Han kiggede undersøgende ud i kvarteret.
*Der burde være flere katte her rundt omkring* tænkte han.
"Hvor skal vi så hen bagefter", sprugte han forsigtigt.

tyra begyndte straks at spise, *det har du ret i!* tænkte hun for sig selv; men kunne ikke sige det højt, da hun havde for meget mad i munden. efter at have tygget af, kiggede hun sig også lidt omkring, "hm ... måske vi skulle komme hjem?"

"Måske, men hvordan? Har du måske nogle gode idéer?" sagde Charlie. Han kiggede op mod himlen.

"Nå. I det mindste er det ikke blevet mørkt endu."